Om Vinduesmanden
Vinduesmanden
v/Tommy Petersen
Liljevej 31, Vester Såby
4330 Hvalsø
Tlf.: 2348 2912 Fax.: 4649 2912
Vester Såby 2009
Jeg vil gennem dette brev henvende mig til beboerne i denne ejendom / bebyggelse / villa, og beskrive mig selv med få ord. Jeg hedder Tommy og har startet et firma som hedder Vinduesmanden, hvor jeg kører rundt i det ganske land og laver service og reparation af vinduer samt døre. Jeg er udlært tømrer, men har i snart 8 år kørt som servicetekniker i et større vinduesfirma. Mit speciale er plastvinduer men vinduer i træ samt i træ & aluminium klarer jeg også. Udskiftning af termoruder som følge af at de er punkteret eller bare skal udskiftes til lavenergi ruder kan også klares.
Da det danske vejr spænder meget vidt, lige fra stærk sol til hård frost, regn/sne udvendig og varme inde for, stiller det store krav til beslag og gummilister på alle typer vinduer/døre. De bør smøres regelmæssig fra de er 3 – 4 år gamle og resten af deres levetid, som bliver forøget med adskillige år ved regelmæssig service. Det kan spare jer for store udgifter til reparation samt det irriterende i at have en eller to vinduer som ikke virker optimalt, og det vil jeg gerne hjælpe jer med til en god pris. Vi kan ved fælles hjælp finde ud af om jeres behov er en service med 2 – 3 års mellemrum, eller kun en enkelt gang med samtale senere, eller en helt anden løsning.
Skader opstået som følge af indbrud, uheld, dårligt vejr eller slidtage vil jeg prøve at klare fra dag til dag, eller efter aftale med jer, da det kan blive noget billigere hvis der er flere kunder i jeres område.
Jeg har mange reservedele i bilen ved fremmøde hos jer, men selvfølgelig ikke alle, da det vil kræve en stor lastbil, men jeg har samarbejde med de fleste beslagfabrikker her i landet så det der mangler kan fremskaffes med kort leveringstid. Beslag kan også være udgået fra fabrikanten, men så finder vi ud af en alternativ løsning for brug af andre dele, hvis det er muligt.
Med venlig hilsen
Vinduesmanden v/Tommy Petersen